Custom Cycle skal i fængsel

Juni er ikke en måned hvor vi kan hvile på laurbærbladene. Fra d. 18/6 – 20/6 drager vi igen afsted, denne gang bliver vi sat i fængsel. Heldigvis er det ikke fordi vi har gjort noget forkert, tværtimod. Vi deltager i Horsens State Prison Festival (HSPF) og vi kan roligt sige at vi glæder os til at komme i fængsel.

Hvis i ikke kender til HSPF er her et udsnit fra deres hjemmeside hvor arrangørende fortæller lidt:

Forud for det ligger halvandet års intensivt arbejde, hvor lokale ildsjæle i Horsens har arbejdet hårdt på at få bragt en festivaloplevelse ud over det sædvanlige til den østjyske by. Bag Horsens State Prison Motorcycle Festival står blandt andre Kathrin Secher, Heidi Friis og Valle V. Petersen, der alle har en baggrund i motorcykelbranchen. De er akkompagneret af Claus Petterson, der er chef for FÆNGSLET, samt koncertarrangøren Frank Panduro fra Horsens & Friends.

 

Frank Panduro har tidligere stået for afviklingen af store koncerter i Horsens såsom Metallica, Volbeat og Aerosmith.

 

Alle har vi et fælles ønske om at bringe en festival til byen, der tematiserer kærligheden til motorcykler og rockmusik. Der findes cirka 150.000 motorcyklister i Danmark, og alle er forskellige – men frihed, fællesskab og folkefest kan vi samles om!

 

Vores mål er med andre ord at skabe Danmarks mest FÆNGSLENDE festival. Og hvor ellers, hvis ikke i Horsens?

 

Hvis du vil læse mere om HSPF kan det gøres her: http://hspmf.dk/da/

 

Vi bidrager med en af de fedeste stande på hele festivalen! Vi tager nogle rigtige lækre Harley-Davidson motorcykler med, laver et lækkert H.O.G hjørne og som noget ekstra tager vi en anordning med vi har lånt af Harley-Davidson, kaldet en JumpStart.

Med en JumpStart kan du prøve at give den gas på en Harley-Davidson, uden at forlade standen og uden kørekort til motorcykel.

Vi ses til nogen fantastiske dage!